Naturen udgør et godt klasseværrelse, hvor læring får nye dimensioner

De vildeste fag
 

Vi er som mennesker afhængige af en natur i balance. Vi har som mennesker ansvar for livet i naturen.
 
Dette er udgangspunktet for Lille Vildmose Efterskole. Derfor arbejder vi gennem fagene og hele dagligdagen for at styrke elevernes øjne for naturen som en værdi i sig selv. Vi ønsker at eleverne respekterer og oplever glæde ved naturen.

 
 
Læring overskrider grænser
"YES, jeg gjorde det! Det troede jeg ikke, at jeg kunne/turde...". 

 
 
 
Dette udsagn arbejder vi for at høre fra vores elever. Eleverne vil gennem undervisningen med afsæt i elevernes individuelle behov blive "puffet", "hevet", "lokket" og "provokeret" ind i overskridende læringsforløb. Hermed får eleverne ny læring, mere selvtillid og ikke mindst mod på endnu mere læring. 
 
 
 
I vores pædagogik arbejder vi ud fra, at teori og praksis er to sider af samme fag. Gælder det fx fysikkens love, så prøver vi lovene af i praksis. For eksempel ved at arbejde med bølgernes og vindens fysik eller vi undersøger de mange slags dyre- og planteliv i naturen.


"Skolens lærere er rigtig gode til gennem naturoplevelser at begejstre eleverne
– og begejstringen gælder også de elever, som ikke er natur-nørder.
Selv elever, der ellers ikke interesserer sig for naturoplevelser, bliver grebet af natur-ture, bålhygge og overnatning i det fri".

Pernille og Lotte Hornung, tidligere elev og forælder til tidligere elev på Den lille Vilde. 


Naturen som klasseværelse

Vi bruger naturen som et effektivt ekstra klasseværelse i vores undervisning.
 
Naturligvis har vi også almindelige fag, idet undervisningen sigter mod folkeskolens afgangsprøver. Vi opdeler skoleåret i fire moduler, hvor efterårs- og forårsmånederne primært er praktisk orienteret (natur og action) mens der er større vægt på teoridelen i vintermånederne.

 

Skolens karaktergivning og elevernes overgang til anden uddannelse 

Klik på følgende link for se: