Elevernes boliger – rammen om et demokratisk ”familieliv”
På efterskolen er det at bo ikke bare et sted at sove. Det er et liv i livet. Et sted hvor eleverne sammen med kammerater og lærere udvikler et fællesskab, der næsten fungerer som en daglig familie.
Eleverne bor i to-mandsværelser. Skolen har i alt fem elevhuse.
Hvert hus består af otte to-mandsværelser med en fællesstue/køkken i midten. To lærere er knyttet til hvert hus.
Sammen skaber kammerater og lærere rammerne for en tryg og hyggelig hverdag. I husene får eleverne medindflydelse. Hermed lærer eleverne hvordan demokratiske processer foregår.
Eleverne får mulighed for at træne deres evner i samtale og samarbejde, nogle vigtige egenskaber i fremtidige uddannelser - og i livet som ung og voksen.