Dokkedal, 7. december 2010
Kære forældre,
Dette er skolerårets 4. nyhedsbrev. Denne gang skriver vi især om den sidste uge op til juleferien.
Skulle man mangle skolens årsplan kan den hentes på vores hjemmeside, www.denlillevilde.dk under punktet ”mest for forældre”.
Efter juleferien har vi endnu en ny elev. Julie Helms starter den 2. januar 2011. Vi ønsker Julie og familie velkommen.
Vi minder om, at vi i ugen op til juleferien afholder prøver. Det gælder for både 8., 9. og 10. klasse. Derfor beder vi om, at elever ikke bedes fri en af dagene i ugen op til juleferien.
Som vi skrev om i sidste nyhedsbrev, tager vi på skirejse i uge 3. Vi gentager succesen og tager igen til Idre Fjell i Sverige. Vi bliver indlogeret i lækre 12 personers hytter med fladskærm og sauna. Så der skulle være mulighed for at slappe af om aftenen og være klar til at stå på ski fra lifterne åbner til de lukker.
Vi er nogle kompetente skiinstruktører og skal nok få alle til at klare større udfordringer end børnebakken, men hvis man ønsker det, kan man betale for skiskole.
Skiskole forløber over 3 dage med ca. 2 timers undervisning pr. dag og koster kr. 400. Ønsker man til at tilmelde sig skiskole, skal kr. 400 være indbetalt til skolen senest onsdag den 5. januar 2011. Kun elever der har betalt kr. 400 på denne dato vil blive tilmeldt skiskole.
Vi sørger selvfølgelig for liftkort, ski og hjelme.
Afrejse er lørdag den 15. januar 2011 og hjemkomst fredag den 21. januar 2011. Ved hjemkomst vil det være muligt at afhente sit barn ved færgen i Frederikshavn.
Endelig tidsplan udsendes umiddelbart efter juleferien.
Skulle man have forlagt sidste måneds forældrebrev, så har I endnu engang forslag til pakkeliste til skirejsen her.
· Sengelinned (dynebetræk, pudebetræk, lagen)
· Håndklæder
· Toiletsager (shampoo, tandbørste osv.)
· Varmt almindeligt tøj (det kan være meget koldt om aftenen hvis man går rundt udenfor)
· Undertøj
· Sokker
· Et par varme sko/støvler (de varmeste du har, du kommer alligevel ikke til at bruge de små fine :P)
· Hue
· Halstørklæde
· Handsker/luffer
· Skibukser
· Skijakke
· Skistrømper
· Skiundertøj
· Fleece/bomuldstrøjer til at tage på under skijakken
· Lommepenge
· Sygesikringsbevis
· Badetøj
Som tidligere nævnt tiltræder Camilla Finsterbach Pedersen den 1. januar 2011. Camilla underviser i dansk i 9. og 10. klasse samt i fysik.
Der er planlagt flg. for den sidste uge op til juleferien: (Der kan ske ændringer)
Mandag 13. december 2010
Kl. 07.30-08.00 Morgenmad
Kl. 08.15-11.15 8. kl. terminsprøve i skr. Dansk
Kl. 08.15-11.45 9. kl. terminsprøve i skr. Dansk
Kl. 08.15-12.15 10. kl. terminsprøve i skr. Dansk
Kl. 12.30-13.30 Frokost og pause
Kl. 13.30-15.00 Forberedelse til morgendagens terminsprøve
Tirsdag 14. december 2010
Kl. 07.30-08.00 Morgenmad
Kl. 08.15-12.15 Terminsprøve for alle i skr. Matematik
Kl. 12.30-13.30 Frokost og pause
Kl. 13.30-15.00 Forberedelse til morgendagens terminsprøve
Onsdag 15. december 2010
Kl. 07.30-08.00 Morgenmad
Kl. 08.15-11.15 Terminsprøve for alle i skr. Engelsk
Kl. 11.15-12.00 Oprydning i både klasselokaler og huse
Kl. 12.00-13.00 Frokost og pause
Kl. 13.00-14.30 Pakkespil v/Katrine og Rigmor
hver elev medbringer en lille sød eller sjov ting til en værdi af max 20 kr.
Torsdag 16. december 2010
Kl. 07.15-07.45 Morgenmad
Kl. 07.45-08.15 Morgenoprydning og morgensamling
Kl. 08.15-10.00: Udendørsaktiviteter v/Lars og Katrine
Kl. 10.00-12.00: Eleverne gør grundigt rent (lærerne har læremøde)
Kl. 12.00-13.00: Julefrokost med and
Kl. 13.00-15.00: Der vises julefilm
Fredag 17. december 2010
Kl. 07.15-07.45 Morgenmad
Kl. 07.45-08.15 Morgensamling
Kl. 08.15-09.45 Tid til at pakke og klare den sidste oprydning i husene
Kl. 09.45-11.00 Julegudstjeneste i Dokkedal Kirke
Kl. 11.00-12.00 Check af huse og husmøde
Kl. 12.00-13.00 Frokost
Kl. 13.00-14.30 Julepynt tages ned og samles i kantinen
Kl. 14.30 Afrejse. God juleferie
Søndag 2. januar 2011
Kl. 18.00-21.00 Velkommen tilbage efter juleferie.
Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår.
Med venlig hilsen
Rigmor Sams Jørgensen
Konstitueret forstander
Lille Vildmose Efterskole |